Døren stod åben. Hvis nogen var kommet forbi, kunne de se ham stå rank derinde midt på gulvet. Med sit lange, galante skaft i mørkt pæretræ. Parat til næste dans. En lille, let paperback nejede og svajede, og han nikkede ja og greb om det bløde omslag. Med regelmæssige, viftende bevægelser strøg han hengivent sin dansepartner fra bogryggen og hen over de smalle skulderblade. Fine skyer af støv rejste sig omkring parret i et sitrende energifelt. Men hans bløde gedehår modvirkede enhver ansats til statisk elektricitet og sørgede taktfuldt for, at bogdamens bladsider ikke trak støvkornene til sig igen. ’Puf’, sagde det. Så var den dans slut.

Bogbørsten bukkede, mens en venlig hånd fulgte bogdamen tilbage til reolen, og en ny dansepartner kom frem. Krimikvinderne var hurtig ude af reolen og klar til en rask svingom. De var vant til det. Var hyppigt fremme og blev læst med hurtig bladren fra side til side, så der var sjældent grobund for støv hos dem. De fik et hurtigt strøg, så var den dans slut og videre til den næste. Novellesamlingerne og klassikerromanerne ligesådan. Tit og ofte kom de frem i bunke, blev læst eller ulæst sat tilbage på hylderne og snart trukket frem igen. Det var ok med denne kvikstep for bogbørsten, for der var kø i de lange reolrækker.

De yngre holdt sig ærbødigt tilbage, da glaslågen blev trukket til side og en em af nostalgi og forsvundne tider svævede ud i luften. Det var de gamle antikvitetsbøger. Mange håbede selv at blive en af slagsen med tiden. Hvide handsker greb forsigtig om matriarkernes tykke læderbind. Bogbørsten kendte deres værdi og bukkede høvisk. Med sine lange bløde hår strøg han ganske let og med en sagte viften hen over damernes fine pergamentsider. Åh, hvor de strålede af overjordisk skønhed, da de kom tilbage i glasskabet.

Eventyrbøgerne sprudlede, gyserbøgerne gispede og karikaturbøgerne med satirisk brod hånlo og havde svært ved at tage andet end sig selv alvorligt. Håndbøgerne var lidt firkantede og stive i bevægelsen med karton og smudsomslag, men de var også mest til praktisk brug. Arkitekturbøgerne var mægtige i selvopfattelse og format, for de indeholdt store planer. De var lidt tunge at danse med for den lille børste. Der var en ustyrlig samling af farverige og eksperimenterende kunstbøger. Der var filosofibøger med eviggyldigt tankegods. Der var udtjente debatbøger og historiske udredninger, der var blevet overhalet indenom af virkeligheden og nye verdensopfattelser. Der var poesi og prosa af kendte og ukendte forfattere. De glemte blev roligt stående, hvor de glemte står og opsamler støv.