Og tiden gik. De står igen på kanten af en truende konkurs. Længe forsøger de at klare sig igennem dagen og vejen ved at tære på den ekstra kapital, som en gavmild giver har skudt ind i den lille virksomhed. ’For det kontinuerlige kredsløb’, blev der hvisket. Så gik også han bort.

Miriam har formet et mindetegn og hængt det op ved indgangen til kontoret. I lysegrønne og mørkegrønne farver. Det er rart at kikke på. Her kan hun mærke, at pulsen finder et roligt leje. Ved tanken om, at de findes. Giveren og genkomsten. Og det er der brug for i disse måneder. På de svære dage tager hun imod mindets mening og skænker det taknemmelig opmærksomhed. Så folder hun hænderne, nikker og siger tak. Sådan er hun. Hun er af den overbevisning, at ord og billeder virker.

Ditte er den arbejdsomme bogholder. Hun brygger en kande stærk kaffe, planter sig ved computeren, smøger ærmerne op, og med sine frodige fingre tager hun et fast greb om den basale administration. Der skal være styr på ressourcerne. Hun taler igen venligt og bestemt med kreditorerne og får henstand. Hun opsiger igen unødvendige abonnementer. Hun vrisser ad de pågående sælgere, der har sneget sig bagom reklamebeskyttelsen. Hun rydder op i bilag og fakturaer, sætter dem i nummerorden og gransker nøje, om ikke der blandt de uafsluttede sager skulle være en enkelt sløset kunde, som endnu ikke har betalt. Det er der ikke. Der kommer heller ikke nye til.

Ordrebogen er igen blevet tyndere og tyndere. Måned efter måned. De har begge lagt timevis af timer i forberedelsen af endnu et projekt med små fortællinger, der skulle bringes på en ny medieplatform. Men da tiden nærmede sig, var producenten forduftet. De genkender proceduren. Banken lukker for kassekreditten. Så står de igen med mere end tyve halvfærdige tekster.

Miriam græder, finder skriveskitserne frem, printer dem ud og lægger dem i en bunke på gulvet. Hun klipper ordene ud, et efter et. Føler værdierne vride sig fri af sætningernes stramme greb. Forsøger kreative kombinationer. Forløser betydningens bredde. Føjer dem sammen i nye narrativer. Så limer hun genbrugsteksterne op på groft papir. Bagefter sidder hun og folder de små historier sammen, lægger arkene i kolorerede konvolutter sammen med en venlig hilsen og går atter ud for at recirkulere.