DREJ KAMERAET

Af Helle Solhøj

Filmfotografen står bag stativet. Fortælleren venter på de andre. Produktionsdesigneren er barnligt sur. Hovedpersonen er først lige ankommet. Instruktøren går utålmodigt rundt. Nu koster det dyre timer her på de udendørs filmoptagelser på bakken med udsigt over naturområdet med de genskabte våde enge. Det er ellers den helt rigtige dag. En gustenklar efterårseftermiddag. Hovedpersonen ser sig søgende omkring for at forstå og finde vej. Drejebogsforfatteren bladrer i sine ark. Tager skitsepennen frem og begynder at tegne forløb og mønstre.

Kameraøjet har fulgt karakterens rejse for at vise, hvad der sker med en person, der søger mening og sammenhæng. Hjemstedet er gradvist forsvundet bagud, mens fortællingen skrider fremad. En beslutning bliver mere og mere bevidst og bestemt. Man kan se det på øjnene og ordene, der formes. Nu er vi nået til scenen ved udsigtspunktet over fuglereservatet.

Lydmanden er i gang længere henne med optagelser af hidsige skænderier. Der er allerede kommet flere gode lydbilleder. Blishøner flyver op. Gråænder lander på vandfladen. Gæs går og græsser. Der bliver skubbet til den ene og den anden, der er i vejen for de gode skud. Det trækker op. Langt ude ved kysten går en vandrer. Fortælleren er den første, der får øje på den tilfældige foræring. Hun peger. Der er en løsning.