RÅDERUM TIL BILLEDKUNST

Af Helle Solhøj

Der stod ikke noget om det i lejekontrakten, så han spurgte. Og de mente det. Det var ikke noget, de bare sagde. Han havde endda spurgt en ekstra gang for at være helt sikker. Og de havde gentaget: ’Du kan både bruge butikken, bageriet og gårdspladsen bagved’. Ja, han kunne endda brede sig helt ud i skoven, hvis det var det. Det var det. Han blev helt ivrig efter at udfolde råderummet til billedkunst. 

I butiksvinduerne fremstillede han sine løse, fabulerende tegneskitser. Dynamisk og dekorativt henslængt med visuel appel til at trække nysgerrige tættere på og få dem til at kigge gennem ruden. 

I bagerbutikken udstillede han sine farvestrålende akvareller på den gamle butiksdisk, på varehylderne og i glasmontre. Indrammet i passepartout til at stå og se på eller anbragt i stativer med mulighed for at bladre i billedarkene.

I butikslageret opstillede han sine relieffer og rumlige plademodeller. Præsenteret i gradvis overgang til at iagttage forvandlingen fra todimensionelle til tredimensionelle billeder.

I bageriet stillede han sine skulpturer til at gå rundt om som brydningsgenstande mellem det forladte bageriudstyr, ovne, melvogne, dejmaskiner og brødbakker. Bronzestatuetter, marmorfigurer, keramikdyr, gipsting, træobjekter og flettede, rumlige montager.

I gårdrummet installerede han stille hverdagsmaterialer og naturprocesser til at fordybe sig i med kunstnerisk blik og interaktion. Blegnende og forvitrende tekstil. Rustende og hensmuldrende metal. Langsomt og hurtigere nedbrydelig plastik.

I skoven lod han billedet være, som det er.