Det så ud til, at man havde drysset parcellerne ud med løs hånd. En knop her og en knop der og med god plads til fri vækst imellem. Men der var en ide. Selv nu med de tørre frøstande og vilde bær i den lysende vintersol var det let at forestille sig årstidernes behagelige dufte og de skiftende noter af blomst, urt, frugt, krydderi, mos på taget og muldet jord.

Solvej havde først været skeptisk, da hun hørte, at der var udarbejdet en lokalplan for området. Men hendes forudfattede mening om lokalplaner som kedelige bebyggelsesrestriktioner uden plads til fantasi viste sig at være grundløs, da hun åbnede dokumentet. Visionen for lokalplanområdet var fyldt med billeder og sanselighed. Formålet var at skabe en aromatisk bydel med vid udsigt over landskabet fra ådalens sydvendte skråning og med erindring om tidligere tiders bosætninger på stedet.

Her var fundet måltidsrester i køkkenmøddinger fra fortidens bopladser ved åudløbet nær datidens stenalderhav. Her afslørede udgravede hustomter i bakkerne, at fattigfolk førhen havde slået sig ned for at finde eksistentielt ly i det ydmyge terræn på kanten til de sumpede udmarker. Her havde driftige landmænd senere gravet hulveje ned til veldrænede markarealer og bygget deres nu nedlagte gårdejendomme på højdedraget ovenfor ådalen. Her var der nu skabt mulighed for tidssvarende bebyggelse på skrænterne ned mod de genskabte våde enge, hvor flokke af trækfugle rastede.

Solvej faldt for stedet med historie og sjæl, den landskabelige herlighed, en skæv naturgrund og den nytænkende lokalplan med rige muligheder for frugtbart naboskab med andre selvbyggere, havedyrkere og urtesankere.