HELT UDEN FOR SKIVEN

Af Helle Solhøj

Det her. Det går ikke. Aldrig! Aldrig nogensinde mere. Ja, sådan går det, når man trænger sig på. Nej, ikke ti vilde heste får mig til det igen. Nul! Niks! Det kommer ikke på tale. Nu har jeg prøvet det. Det var det. Og se lige, hvordan det gik. Det skulle jeg have holdt mig fra. Forever! Jeg vidste det jo godt. Helt ærligt. Det er slet ikke mig. Jeg har egentlig ikke noget begreb om det. Hvordan man gør. Overhovedet. Man skal ha’ det i sig. Man skal ku’ det her. Det kan jeg bare ikke. Det er bare helt tydeligt. Præcis. Det er godt, bare sig det. Jeg ved det jo godt. Hvis jeg bare havde sat mig ind i sagerne. Hvis jeg bare havde gjort mig den ulejlighed. At undersøge det på forhånd. Hvis jeg havde taget mig sammen og ikke havde været så stjernedum, og her kommer jeg og se lige, hvad jeg kan. Men næh nej, man tror, man er noget, og så drømmer man, og man vil jo gerne, og så glemmer man, og så skal man lige, og det kan jo være, og du skal da prøve, og man må da tage nogen chancer. Det gør man da, ellers sker der jo aldrig noget. Man har vel initiativ. Bare gør det. Kaster sig ud i det. Springer! Så skal det jo gå galt. Fuldstændigt ved siden af. Så står man her. Jubelidiot. Nej, jeg skulle have holdt mig langt væk. Gjort noget andet. Ikke være begyndt. Det er slet ikke mit gebet. Forget it. Ja, jeg ved godt, hvad I tænker: Dig! Hvem tror du, du er. Du har da ramt helt udenfor skiven. Du er da kommet ind i den helt forkerte butik. Det der? Du tror da ikke, at der er nogen, der gider bruge tid på det. Så, kom nu bare med det! Sig det, som det er … Nåh … I mener … I mener altså, der kunne være noget. Det kunne godt være … Det kunne godt være, der er en slags … begyndelse til noget. Der er et eller andet i det. Der er noget. I kan se, at der noget. Ja, nemlig. Ja da, det er jo derfor, jeg er her og har valgt lige netop jer. Jeg er helt sikker på, at det her er noget for jer!