Hun sad og tegnede i afstøbningssamlingen, da omviseren kom forbi med en gruppe. ’Betragt det som en synlig manifestation, et idealbillede af menneskelig ynde og værdighed’, sagde han og udfordrede iagttageren.

Intellektuelt begejstret stillede pensionisterne sig rundt om gipsskulpturen af Jason med det gyldne skind. Det, der af nogen blev opfattet som kedeligt og dødt materiale, havde i årenes løb fået en blød og levende patina og en varm udstråling på grund af støvets indtrængen i de åbne porer. Helteskildring i ædel skikkelse, dynamisk kontraposto, harmonisk afbalancerede.

Hun skitserede hurtigt, men de kunne ikke alle sammen være med på croquistegningen.