Projektlederen bad arbejdsgruppen komme med et estimat. Styregruppen ville bare have at vide, hvor mange. Og der kom svar: To hundrede og halvtreds i løbet af femten. Tallet var ambitiøst men ikke umuligt, som det fremgik af bilaget med mellemregningerne.

De havde oprindelig kalkuleret med fem. Men den ene kunne ikke skaffe de nødvendige tolvtusinde og gik fra. Ni tusinde i alt ville det derfor blive.

Da de andre fire havde udpeget referencepunkt og buemålskoordinater, var de gået i gang med de indledende beregninger. Havde målt op og regnet ud. Et gennemsnit på atten. Fra to og op til ti. Meget afhang selvfølgelig af forholdene, men der var pålidelige data i intervallet fra minus fem til toogtredive. Så kunne man regne med fire plus femten per hundrede. Der blev også gjort opmærksom på, at man måtte regne med færre, hvis den kom over ti.

Hver af de sytten kunne ikke have mere end op til femten og med tolv til tretten overfor tre og under visse omstændigheder to. Det betød også, at hver især minutiøst måtte måle ud. Seks af den ene. Og tre af den anden. Men så kunne man også regne med en til to mindre i løbet af otte til tolv.

Den typiske case ville dermed i hele tal præcist give tre hundrede syv og halvfems tusinde og et hundrede fem og fyrre. Det var så også både i stejlt og fladt terræn. I den midterste og mest spektakulære del af bjergkæden, der var kendt for de gode og ambitiøse vandreruter.