– Det kan jeg ikke forstå, sagde manden.

Kvinden hævede øjenbrynene:

– Det sagde du jo.

– Men det var ikke sådan ment.

– Hvordan så?

– Det gik for hurtigt. Der skete for meget.  

En tjener nærmede sig. Tog to efterladte krus fra bordet ved siden af. Satte dem på en bakke. Med løse, roterende bevægelser tørrede han dugen af.  

– Derfor behøver du jo ikke …, fortsatte kvinden.

– Så kan det jo også være lige meget, svarede manden.

– Typisk.

– Årh, jeg orker ikke …

Tjeneren gik hen til vinduet. Trak i rullegardinets perletråd. Langsomt forsvandt solstrålen på gulvet. Kvinden så anspændt på manden. Han kikkede væk. Hun kikkede ned. Satte albuerne på bordet og klemte håndfladerne mod hinanden. Hun drejede hovedet langsomt og kikkede ud i lokalet. En kat på bænken under vinduet strakte sig. Tjeneren strøg den over ryggen. Katten begyndte at spinde og krummede sig sammen på den cirkelrunde uldpude.

Manden foldede sine hænder. Sænkede dem til de fandt støtte på bordpladen. Kvindens øjne fæstnede sig på ærmekanten ved højre håndled. Med yderste spids af venstre pegefinger og tommelfinger kneb hun sammen om en løs maske i trøjeærmet og trak til. Tråden spændte ud og knækkede. Der gik et halvt minuts tid. Så rokkede manden på stolesædet. Han greb ned i bukselommen. Tog raskt en mobiltelefon frem. Hun sukkede. Han strøg med højre pegefinger hen over mobilskærmen. Fokuserede sit blik og scrollede ned et par gange. Kortvarigt kom der et ubekymret glimt i hans øjne. Hun kikkede på ham. Han lo stille, slukkede igen for mobilen og stak den tilbage i lommen. Han trak servietten under tallerkenen frem, tørrede sig om munden og lagde servietten ufoldet på bordet. Hun kikkede væk. Han gned sig hurtigt under næsen. Hun kneb læberne sammen.

Døren blev åbnet. En kølig lufthvirvel rullede gennem lokalet. Kvinden løftede hovedet. Seks unge mennesker kom ind. Hun fulgte de unge med sit blik, mens de højrøstet gik frem og tilbage. Tjeneren cirklede rundt et par gange og viste dem plads ved et langbord.

Manden satte sine briller i panden. Kvinden pillede ved sit armbånd. Så rømmede han sig:

– Jeg forsøgte jo.

Hun rystede på hovedet. Han rejste sig og begyndte at tage sin frakke på, mens han hurtigt gik hen mod døren. Hun skubbede stolen raskt bagud og greb sin sorte skindtaske. Han åbnede døren og gik ud. Hun vendte sig hurtigt mod tjeneren, nikkede, sagde tak og fulgte efter.

Tjeneren drejede sig langsomt rundt og lukkede forsigtigt døren efter manden og kvinden. Så bukkede han sig ned, tog varsomt fat i enden af garnet og begyndte at vinde den lange spindetråd op i et rundt nøgle. Mellem sine kyndige hænder mærkede han trådens ujævne fortykkelser. De sammenfiltrede knuder og et svagt punkt, hvor tråden knækkede. Snarrådigt tog han de to løse ender og bandt dem fast og smidigt sammen igen.

Længere nede ad gaden rakte kvinden sin hånd frem. I en parallelbevægelse åbnede manden sin og tog imod hendes.