VINTERSOLHVERV
De sad på stenen med rynket pande. Hvorfor så lukket, når det kunne være åbent. Hvorfor så barskt, når det kunne være mygt. Hvorfor så benægtende, når det kunne være modtageligt. Hvorfor så strengt, når det kunne være føjeligt. Hvorfor så bastant …
LILLE OG STORT HVORFOR
Jorden var kold. Frosne vandpytter knasede under vandrestøvler. Den tynde is revnede, og der blev efterladt mudrede spor på den hullede vej. Vejret var råt og gråt. Natten var en af årets længste. Instruktøren havde sendt en nyttig påklædningsguide med …
LØVFALD
Efteråret er kommet, og nu er det hende, der går forrest og trækker vejret i sin retning. Nu er det hende, der viser dagen frem og følger den hele vejen ud til horisontens krumning med den dystre afsked, som nu engang hører til årstiden …
VRED VÆKST
Den blå planet var blevet kendt for sin vitale virkelyst. Sindigt snurrede den rundt om sig selv i universet. Imens foldede skabningerne sig livligt ud og ind rundt omkring på jordkloden i takt med indstrålingen af solenergi og arternes livlige samspil …
VINDENS VOVEHALSE
Ivrigt strider to kvinder sig målrettet fra promenaden og ind over klitterne med hver deres håndskubbede køretøj. Hjulene glider i det løse sand, men viljen er lige så hård og stædig som modvinden. Byger af havskum sprøjter i takt med vindens ruskende tryk …
HØJSOMMEREN INSPIRERER
’Hvad skal man dog gøre med alt det grønne?’ Undrende, vandrende og flyvende bevæger de respirerende sig fra sted til sted i sommerlandet. I et klorofylholdigt univers af uklippede grøftekanter, vilde overdrev, markernes afgrøder, fritvoksende levende hegn …
NÅR TID ER
Det var ikke med hans velvilje, at de ventede så længe. Hvis det stod til ham, var de gået i gang meget tidligere. Så de i en fart kunne komme videre til næste fase. Nu stod de bare der og svulmede indadvendt. Alle klædt i den samme lodne dragt …