NATURE MORTE

’Hallo’. Ingen svarer. Indgangsdøren til hytten står på klem. Et udtørret ekko af opgivende kreativitet knaser mellem rummets fire bræddevægge i det interimistiske kunstneratelier. Trækvinden sniger sig bagom, lister sig ud …

FORSVINDER I BLØDT STOF

Allerede foran døren anede jeg, at noget mærkeligt ville ske. Det var et af de rum, hvor man må manifestere sin vilje til at gå ind. Her var der ikke noget automatisk dørsystem. Her måtte barrieren forceres ved hjælp af et gammeldags håndtag …